Madlavning

Brownie

Ingredienser

100 g valnøddekerner
250 g Valrhona Guanaja 70 % mørk chokolade
135 g smør
5 mellemstore æg
380 g sukker
65 g hvedemel
¼ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
2 spsk. kakaopulver
1 form (24 x 24 cm)

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 170° ved varmluft. Hak valnødderne groft, og stil dem til side. Hak chokoladen groft, og kom den i en skål, og smelt den sammen med smørret over vandbad. Pisk æg og sukker sammen – ikke for luftigt – og rør den smeltede chokolade-smør-blanding i æggene med en gummidejskraber. Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem. Tilsæt de grofthakkede valnødder, og rør dem i brownies dejen. Hæld dejen til brownies i formen, som du forinden har beklædt med bagepapir.

Bag dine brownies i ca. 40 minutter – den skal, som de fleste chokoladekager, tages ud, mens den er lettere ubagt i midten – dvs. når du stikker en strikkepind i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Afkøl dine nybagte brownies i formen, og skær den ud i 12-14 stykker brownies.

Noter

Bagetiden kan være i overkanten afhængig af ovnen. Kontroller gerne flere gange fra omkring 30 min.

Holdbarhed i køleskab er op til 2-3 uger.

 

Skriv et svar

Powered by: Wordpress