Ingredienser:
(4 personer)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- olie til stegning
- 1 dåse kokosmælk
- 1-2 dl vand
- 1/2-1 spsk. sambal oelek
- 4-500 gr torsk eller sejfillet
- 200 g rejer
- ca. 20 blade frisk spinat
- salt og peber
Fremgangsmåde:
Skær løg og hvidløg i små terninger. Svits dem klare i olie i en fladbundet gryde eller sauter pande. Tilsæt sambal oelek og rør rundt og kom kokosmælk og 1 dl vand ved. Lad det simere 5-10 min.
Dup fisken tør og skær den i passende stykker. Læg dem i gryden, så de dækkes af saucen. Giv dem 5-10 min., så de er faste.
Skyld spinatten og riv bladene i stykker. Læg dem ned ovenpå fisken efter 5 min og tryk dem lidt ned i saucen. De skal dække hele overfladen. Efter 4-5 min. drysses rejerne over. Drys let med salt og peber. Lad det varme igennem 3-4 min. Server med løse ris og gerne et glas hvidvin.